Fondsbestyrelse
Forperson
Palle Holsting
📞 40 56 25 86
📧 ph@svanegrund.dk
Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus med 40 års erfaring som praktiserende arkitekt. Har arbejdet som projektansvarlig for en række nationale og internationale byggerier og som senior konsulent i eget firma. Derudover har Palle været aktiv i kommunalpolitik som medlem af kommunalbestyrelsen i Odder Kommune (A) samt medlem af Klima- og Planudvalget og Børn- og Skoleudvalget.
Som lystsejler gennem 35 år har Palle oplevet havmiljøets forringelse og arbejder derfor engageret for Naturparkens mål: at skabe større fokus på havmiljøets tilstand, mulighederne for genopretning og bedre formidling af livet i det østjyske vade- og øhav.
Det blå friluftsliv
Dan Ellegaard
📞 61 66 86 68
📧 de@svanegrund.dk
Cand.mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet og uddannet underviser i flere vandsportsdiscipliner.
Dan er til daglig underviser på Egmont Højskolen i sejlads, kajak, dykning, undervandsjagt og havmiljø, og er flittig bruger af Naturparkens område. Gennem bestyrelsesarbejdet ønsker han at styrke naturgenopretningen og fremme skånsom og respektfuld brug af havet gennem kvalificeret formidling.
Formidling
Ole Sørensen
📞 23 44 70 39
📧 os@svanegrund.dk
Ole har mange års erfaring med undervisning og formidling – 23 år som efterskolelærer og de seneste 17 år som naturvejleder og formidler ved Odder og Moesgaard Museum.
Han har en livslang passion for natur og ornitologi og har de senere år også arbejdet professionelt med kulturhistorie. Siden projektstarten i 2023 har Ole været aktiv i initiativgruppen og i bestyrelsen for Foreningen til oprettelse af Naturpark Svanegrund.
Hans mål er at omsætte idéer og projekter til virkelighed, med forbedring af havmiljøet og skabelse af nye muligheder for naturformidling som centrale ambitioner.
Finn Kejfe Abrahamsen
📞 24 99 88 98
📧 fka@svanegrund.dk
Politisk udpeget fra Hedensted kommune.
Som medlem af Udvalget for Klima, Natur og Miljø var det naturligt for Finn at takke ja til udpegningen. Som repræsentant for Hedensted Kommune vil Finn aktivt deltage for at bidrage til at styrke beskyttelsen af biodiversiteten og naturværdierne i området samt have fokus på naturgenopretning. Der skal igangsættes genetablering af muslingerev og stenrev samt udplantning af ålegræs, hvilket forhåbentlig vil sikre en god og bæredygtig fremtid for området omkring Svanegrunden.
I det private virker Finn som kontraktholder inden for dagtilbudsområdet i Skanderborg Kommune og bosiddende i Hedensted.
Næstforperson
Michael Guldbæk Kristensen
📞 40 45 23 56
📧 mk@svanegrund.dk
Politisk udpeget medlem fra Samsø.
Michael har solid erfaring med lokalpolitik som mangeårigt medlem af Kommunalbestyrelsen på Samsø (A) og arbejder også her engageret for et bæredygtigt lokalsamfund og stærke fællesskaber.
Til daglig er han COO og projektkoordinator på Samsø Energiakademi, hvor han arbejder med vedvarende energi, lokalt ejerskab og bæredygtig udvikling i både danske og internationale projekter. Han er oprindeligt uddannet tækkemand og har en praktisk håndværksmæssig baggrund, som præger hans tilgang til den grønne omstilling.
Derudover er Michael engageret i frivilligt bestyrelses- og foreningsarbejde på Samsø med fokus på lokalsamfund, idræt og fællesskab.
Naturgenopretning
Henrik Skovgaard
📞 40 49 71 35
📧 hs@svanegrund.dk
Biolog med over 30 års erfaring fra Aarhus Amt, Miljøstyrelsen og rådgiverbranchen. Henrik har arbejdet som projektchef og biolog hos Orbicon A/S/WSP Danmark A/S, seniorprojektleder hos COWI A/S, samt specialist i vandmiljø og sørestaurering.
Han bor i Odder og har dyb ekspertise i sammenhængen mellem arealanvendelse og vandmiljøets tilstand. Henrik ønsker at bruge sin erfaring til at styrke arbejdet for et sundere havmiljø i Naturparkens område, blandt andet gennem grøn trepart-samarbejdet for Horsens Fjord og genskabelsen af Kysing Fjord. Privat sejler han kajak, fisker og er aktiv fuglekigger.
Kystkultur
Klaus Markmann Jensen
📞 61 26 96 92
📧 kj@svanegrund.dk
Cand.mag. i Antropologi og ansat på Odder Museum siden 2003 – først som ph.d.-studerende (ikke afsluttet), senere som museumsinspektør og leder.
Efter museumsfusionen med Moesgaard i 2011 har Klaus fungeret som afdelingsleder, og han har i dag rollen som koordinator og gennemgående person på Odder Museum. Klaus bidrager med stor erfaring i kulturhistorisk formidling og projektledelse og arbejder for at koble Naturparkens initiativer tæt sammen med formidlingen af områdets historie og identitet.