Naturen
Havmiljøet i dag
Der har i de senere år været en stigende erkendelse af, at havmiljøet har det skidt, og der er lang vej til de internationale og statslige mål for et godt havmiljø er nået.
Målinger i 2023 om iltsvind i de indre danske farvande satte en markant dagsorden for arbejdet med at forbedre havmiljøet. I september 2023 var iltsvindet så voldsomt, at man skulle mere end 20 år tilbage for at opleve en tilsvarende situation – og det til trods for, at der netop på miljøområdet i samme periode var sket en reduktion i tilledningen af næringsstoffer til havet.
Målinger i 2024 indikerer, at iltsvindet er opstået tidligere i 2024 end i 2023.
Årsager
Næringsstoftilførslen til havet er den største udfordring. F.eks. Horsens Fjord har et stort landbrugsopland, hvorfra fjorden via dræn og vandløb bliver påvirket af næringsstoffer (kvælstof og fosfor), som for ca. 70% vedkommende stammer fra det dyrkede land. Problemet er, at næringsstofferne giver anledning til vækst af planteplankton (alger) i vandet.
Der er sket en reduktion i mængden af tilledte næringsstoffer op til ca. år 2000, men herefter er der ikke sket nogen nævneværdig reduktion. Lokalt udledes der fortsat for store mængder.
I Horsens Yderfjord udgør havdambrugene alene 50 % af kvælstoftilførslen. Spildevand er en mindre kilde, og bidrager med samlet set 10 % af kvælstoffet inkl. overløb og spredt bebyggelse.
Algerne lever ret kort, dør og synker til bunds. Forrådnelsen af døde alger forbruger ilt med risiko for iltsvind i varme, rolige perioder.
Ved iltsvind, lægger der sig svovlbakterier på bunden, såkaldt liglagen. Når der igen tilføres ilt, kan der dannes svovldioxid, der er giftigt for alt levende i vandet.
Indenfor det sidste år har der optrådt ret permanent liglagen i den inderste del af Horsens Havn med fiskedød og strandkrabber, der kravler op på bolværket.
Hvad kan vi gøre?
Der er en stigende interesse for fra frivillig side at arbejde med genopretning af den økologiske kvalitet i havet.
- Frivillige udplanter ålegræs og etablerer stenrev og stenfelter
- Erhvervsfiskeriet reguleres, så bundtrawl og bundskrab forbydes
- Der opfiskes spøgelsesgarn
- Der etableres naturgenopretnings projekter og laves skovrejsning på land, så mængden af udledte næringsstoffer reduceres
- Der er fornyet fokus på at lave formidling om havets tilstand
Aftale om et grønt Danmark – trepartsaftalen
I juni 2024 meldte regeringen under stor mediebevågenhed ud, at man nu var enige om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.
Indsatserne i aftalen vil reducere fødevare og landbrugssektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.
Det skal bl.a. ske ved en historisk arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Samtidig sætter aftalen retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og areal effektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.
Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevare forbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – er blevet enige om trepartsaftalen.
Aftalen kan gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer.
Indsatserne i aftalen vil reducere fødevare og landbrugssektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.
Det skal bl.a. ske ved en historisk arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Samtidig sætter aftalen retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og areal effektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.
Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevare forbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – er blevet enige om trepartsaftalen.
Aftalen kan gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer.
Parterne er enige om:
- En historisk omlægning af det danske areal, der giver mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
- Der skal indføres en CO2-afgift på udledninger fra husdyr.
- Der afsættes desuden godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer.
- Der skal rejses 250.000 ha skov.
Som led i omstillingen af landbrugs- og fødevareerhvervet er der behov for at sætte endnu mere fart i udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag. Reduktionseffekterne af disse skal dokumenteres og tælle med i den nationale emissionsopgørelse.
Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO2 i 2030. Aftalen lukker således mankoen ift. 2030-klimamålet.
Horsens Yderfjord og Norsminde Fjord
I forlængelse af trepartsaftalen meldte miljøministeren ud i juli 2023, at 20 danske fjorde havde forudsætninger for at opnå en god økologisk kvalitet.
Blandt disse fjorde er Horsens Yderfjord og Norsminde Fjord. Der skal opkøbes jord, plantes skov, udtages lavbundsjorder og anlægges vådområder omkring fjordene, så de om tre år kan opnå god økologisk tilstand.
Blandt disse fjorde er Horsens Yderfjord og Norsminde Fjord. Der skal opkøbes jord, plantes skov, udtages lavbundsjorder og anlægges vådområder omkring fjordene, så de om tre år kan opnå god økologisk tilstand.
Forslag om Kystvandråd
Kommuner ansøger staten om kystvandråd.
Østjysk Landboforening, Danmarks Naturfredningsforening og Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har foreslået, at der nedsættes et Kystvandråd for Horsens Fjord.
Aarhus og Odder Kommune arbejder også på at etablere et kystvandråd for oplandet til Norsminde Fjord sammen med Skanderborg-Odder Landboforening.
Aarhus og Odder Kommune arbejder også på at etablere et kystvandråd for oplandet til Norsminde Fjord sammen med Skanderborg-Odder Landboforening.
Svanegrundsområdet
Hav og fjord
Forslaget til afgrænsningen af Naturpark Svanegrund omfatter i alt et område på ca. 84.000 ha.
Den foreslåede afgrænsning af naturparken består af to delområder med forskellige betingelser:
- Det Østjyske Øhav og Norsminde Fjord – kystfarvandet mellem Odder, Samsø og Hedensted kommuners kystlinjer (ca. 89 % af naturparkområdet)
- Horsens Fjord (ca. 11 % af naturparkområdet) bestående af Inderfjorden og Yderfjorden
Kystfarvandet mellem Odder, Samsø og Hedensted kommuners kystlinjer rummer bl.a. Tunø, Endelave og rønner, rev og grunde – bl.a. den i området centralt beliggende Svanegrund. Horsens Fjord opfattes på søkort og i vandområdeplanlægningen som afgrænset af et forløb mellem sydspidsen af Gyllingnæs og Hundshage syd for Snaptun. Betegnelsen Inderfjorden udgør ca. 1/3 af Horsens Fjord og hører til Horsens Kommunes område. Inderfjorden på ca. 3.200 ha rummer bl.a. Vorsø. Yderfjorden på ca. 6.500 ha rummer Hjarnø og Alrø.
Geologien
Dybdeboringer og seismiske undersøgelser har klarlagt, at den centrale del af Svanegrundsområdet ligger i en flere kilometer bred sænkning, der følger nordsiden af en begravet ryg af grundfjeld kaldet Ringkøbing- Fyn ryggen, som går fra Storebælt til Nissum Fjord. Under Svanegrundsområdet ligger en ca. 5 km bred dal i kalkens overflade med dybder ned til 300-350 meter. Dalen kan spores fra Horsens og forbi sydkysten af Samsø og ned i Storebælt. Dalens opståen kan skyldes en form for kollaps i de dybereliggende saltlag. Dermed rækker Svanegrundsområdets tilblivelse måske 250 mio. år tilbage. Sænkningen har været aktiv for 60 mio. år siden og muligvis også i nyere tid. Svanegrundsområdet er således ikke udelukkende en istidsdannelse. Men allerede før istiderne var her en meget dyb dal. Når Horsens Fjord og store dele af kystfarvandet mod Samsø i dag er forholdsvist lavvandet, skyldes det efterfølgende aflejringer gennem de seneste 40 mio. år. Aflejringerne består af tykke glimmerholdige ler- og sandaflejringer afsat af datidens floder og i havet. Vest for Samsø i nord-syd- gående retning løber en sænkning, som kan skyldes, at havstrømmene her har mindsket mulighederne for aflejringer. Et særligt interessant træk ved landskabet omkring Horsens Yderfjord er den tværgående dal, der strækker sig fra Malling/Norsminde over Odder til Amstrup. Den opfattes som værende i forbindelse med en tilsvarende dal syd for fjorden fra Glud til Juelsminde. Måske er der tale om en havstrøm, som tidligere holdt en strømrende fri for aflejringer og derfor er betydeligt ældre end istiden. Da Ungbaltiske ismasser i den sidste del af Weichelistiden (ca. 115.000-9.600 f.v.t.) skred ind gennem Horsens Fjord fra øst, blev undergrunden skubbet op, og materiale blev ophobet foran isranden i bueformede systemer.
Sådanne ophobninger eller opskubninger kaldes randmoræner og danner langstrakte bakker og bakkerækker i landskabet. Nord for Horsens fjord er der flere flotte eksempler på randmoræner, som den Ungbaltiske is skubbede op – f.eks. bakkedraget fra Haldrup over Søvind, Trustrup og Sondrup til Uldrup. Somme tider overskred isen sine egne randmoræner. F.eks. er Stensballe Bjerg en overskredet randmoræne. Isen strøg hen over bakken, sleb den og afsatte moræne. Sådan en moræneryg, aflejret i isens bevægelsesretning kaldes en drumlin. Drumlins opstår, hvor isen ikke kunne slæbe lagene under isen med sig, og de fremstår derfor som langstrakte bakkedrag i isens bevægelsesretning. Det kan ses mange steder i de lavereliggende dele af fjordlandskabet og på havbunden. Nogle af de dybereliggende lag optræder derfor i dag lige under jordoverfladen. Et eksempel er Søvind Mergel, der er 40 mio. år gamle kalkholdige aflejringer fra mikrofossiler, hvis skeletdele består af kalk. Aflejringerne er afsat på havbunden, men som nævnt, skubbet op af gletsjere som en bakket randmoræne. Horsens Fjord har ikke, som andre fjorde, en veldefineret tærskel mellem det salte og det ferske vand, men kysterne i inder og yderfjorden samt kystfarvandet uden for fjorden har flere steder marskpræg – både som følge af tidevandspåvirkning og på grund af vandstandsvariationer som følge af ændrin- ger i lufttrykket.
I de lavvandede områder foregår der derfor en stadig vandring og aflejring af materiale. Ved højvande slynger havet sten m.v. mod klinterne, som undermineres, og materiale styrter ned og føres bort. I klinterne bliver landet mindre, til gengæld dannes der nyt land ved aflejringer andre steder. I hele Svanegrundsområdet bortset fra strømrenden vest for Samsø opstår det nye land f.eks. ved dannelse af revler, strandvolde, laguner, rønner og odder. Revlerne er flere steder blevet til nye små øer af stor betydning for fjordens fugleliv. De mange krumodder i fjorden ved f.eks. Husodde, Vorsø, Alrø, Hjarnø, Gyllingnæs, Borre Knob, Snaptun, Endelave og ikke mindst Svanegrund er eksempler på oddevækst som følge af materialevandring. Set over tid er oddedannelserne i Svanegrundsområdet meget betydelige.
Tidevand
Tidevand er vandoverfladens variation mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe). Grunden til denne variation skyldes især månens tiltrækningskraft, men også bl.a. lufttryk og saltholdighed spiller ind. Der er høj- og lavvande ca. 2 gange i døgnet. Inden for Svanegrundsområdet udarbejder DMI tidevandstabeller for havnene i Horsens, Snaptun og Hou. Heraf fremgår, at den gennemsnitlige tidevandsforskel hen over året er 32 cm ved Hou, 34 cm ved Juelsminde og 37 cm ved Horsens. Men tidevandet kan variere meget fra døgn til døgn fra ca. 10 cm til ca. 50 cm og ved stormflod og bestemte vindretninger kan vandstanden komme langt højere op. Ved stormfloden den 20. oktober 2023 måltes den højeste vandstand i Sønderjylland til mere end 2 meter over normalen, og i Horsens måltes vandstanden til ca. 90 cm over normalen.
Dannelse af mudder- og sandflader, som blotlægges ved lavvande, optræder hyppigt i de lavvandede kystfarvande. Mellem Gyllingnæs og Alrø findes de største slikvader. Fjordbunden består på de dybeste steder – svarende til tidligere åløb og sejlrender – af mudret sand. Bredderne er usorteret moræne med sand, ler, grus og sten. På lavt vand har man ikke kunnet fiske stenene op, så der ligger de endnu, ofte fritliggende ved ebbe. Nogle steder er banker af grus og groft sand, især ved Sondrup, sydvest for Alrø og sydøst for Hjarnø, ellers er fjordbunden af sand. Nørrestrand var tidligere en salt inderfjord og er juridisk stadig regnet med til saltvandsområdet, men en højtvandsklap ved Oddervej/ Sundet sørger for, at den i praksis er fersk, og tages derfor heller ikke med i denne beskrivelse.
Egentlige rev er ved Tunørev, Søbyrev, Ende lave Øverste Ende, Tunø knob, Issehoved, Møllegrund Hundshage og sydøsthjørnet af Hjarnø, Hjarnøhage, som også har klinter. Siden ålegræssets forsvinden med en svampesygdom i 1930’erne og alt for rigelig næringssaltudledning siden 50’erne har der været en udtalt kysterosion, mest markant mellem Hjarnø og Snaptun/Hundshage.
Vanddybden er i sejlrenden mellem fastlan det og Hjarnø op til 20 meter. Ellers er det meste af fjorden med jævnt stigende vanddybde fra land og ud til ca. 4 meters dybde. Ud for åløbenes udmundinger – f.eks. Bygholm Å, Hansted Å/Sundet, Dagnæs Bæk, Klokkedal Å, Glud Bæk, Skjold Å/Rårup Å, Åkjær Å, Holterenden Alrø, Malskær Bæk, Spøtterup Bæk, Spongså, Norsminde og de talrige mindre vandløb – ligger fintkornet sand og organisk materiale, mudder. De største vanddybder i Svanegrundsområdet finder man i strømrenden vest for Samsø, hvor der er dybder over 40 meter. Ellers er området forholdsvist lavvandet.
Havbiologi
Udtalelser:
I begyndelsen af 1900-tallet kom svenske opkøbere til Snaptun for at købe sild.
Da jeg fiskede med garn som amatørfisker i begyndelsen af 1970’erne, fangede jeg skrubbe, rødspætte, pighvar og tunge ovre under Vorsø. Så skulle Horsens Havn uddybes, og det dumpede de ved Vorsø, og så var det fiskeri forbi. (Amatørfisker i samtale på Borre Knob, 2020) Da jeg var barn, lavede vi stenpyramider på lavt vand vest for Borre Knob. Når de havde stået et stykke tid, lagde vi et net udenom dem og skilte dem ad. Så fangede nettet de ål, der flygtede. Bagefter byggede vi pyramiden op igen (samtale med ældre dame på Borre Knob, 2021)
Der tegnes et billede af et vandmiljø med en rigelig bestand af fisk – det vil sige en velfungerende biotop. Under industrialiseringen blev Horsens Inderfjord forurenet, men nu er det væsentligste problem for hele havmiljøet i Svanegrundsområdet udledningen af næringssalte.
Beskrivelse af Natura 2000 områderne inden for Naturpark Svanegrund
Natura 2000 områder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. De følgende beskrivelser er hentet fra basisanalyserne af Natura 2000 områderne.
Natura 2000-område 56
Natura 2000-området Horsens Fjord, havet øst for og Endelave har et samlet areal på 46.154 ha, hvoraf 42.739 ha er hav. Dette område i sig selv udgør næsten 55 % af Svanegrundsområdet. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte kyst- og marine naturtyper og de tilknyttede arter og fugle. Havområderne rummer store arealer af de marine naturtyper stenrev og bugter og vige, og området rummer ca. 8 % af den marine naturtype sandbanke samt ca. 16 % af mudder- og sandflade blottet ved ebbe inden for Natura 2000-områderne i den marin baltiske region. Sidstnævnte har meget stor betydning som fourageringsområder for vadefugle. På land er strandeng arealmæssigt dominerende, mens området rummer over 5 % af strandvold med flerårige planter inden for Natura 2000-områder i den kontinentale biogeografiske region Naturtyperne klithede, grå/grøn klit, rigkær og tidvis våd eng forekommer med mindre arealer, men områdets forekomster af disse er flere steder af god naturmæssig værdi. Elle- og askeskov er den vigtigste skovnaturtype. Området er desuden udpeget for at beskytte en lang række arter og fugle. Af arter kan nævnes odder, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl, hvor især sidstnævnte art stedvis er talrig langs områdets kyster.
De mest talrige ynglefugle er skarv, splitterne og havterne, men også klyde og havørn yngler i området. Af trækfugle er hjejle, edderfugl, hvinand og lille kobbersneppe mest udbredt.
I de marine områder er der væsentlige forekomster af marsvin og spættet sæl, sidstnævnte art yngler på Svanegrunden og Møllegrunden.
Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. I fjorden ligger øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø, som alle er lave og flade med strandenge og laguner langs kysterne. Mens Alrø og Hjarnø er domineret af intensivt landbrug, ophørte landbrugsmæssig udnyttelse af Vorsø for over 50 år siden, og øen henligger som urskov. Fjorden er lavvandet, og bunden består af aflejret materiale. Tidevandsskiftet og vinden blotlægger vadeflader, der er nogle af de største i Østdanmark. Både i og uden for fjorden foregår der en evig vandring af materialer. Nogle steder udlignes kysten, og ved øerne dannes forland med strandvolde og laguner. Mellem Endelave og Tunø opbygges lave sandgrunde, der blottes ved ebbe. Uden for fjorden opbygges rev og holme. Store, veludviklede stenrev findes ved Søby Rev og ved Endelave. Områdets mange øer og holme med lav vegetation er ideelle ynglelokaliteter for en række arter af vandfugle, som er på udpegningsgrundlaget. Splitterne har en af landets største og mest stabile yngleforekomst på Hjarnø mens havterne og klyde er i tilbagegang som ynglefugle i området. Edderfugl har et vigtigt fældeområde i området omkring Endelave, Møllegrund og Svanegrund. Vadefladerne er periodisk i træktiden vigtige rasteområder for et stort tal af vandfugle, herunder hjejle og lille kobbersneppe, mens dykænderne hvinand, edderfugl, fløjlsand og bjergand udnytter de lavvandede områders forekomst af bunddyr.
Skarv er både yngle- og trækfugl i området og den fouragerer på en række fiskearter. På land findes der på alle områdets øer og på nordsiden af Horsens Fjord store veludviklede strandenge med enkelte kystlaguner. Flere steder er der på de mere tørre dele af strandengene forekomst af gul engmyre, hvis tuer indikerer lang tids uforstyrret græsningsdrift. Dette gælder specielt for Endelave, som har store arealer med veludviklede strandenge flere steder på øen, samt store områder med klithede på Øvre. Vorsø har været fredet siden 1917 og ejes af staten. Omkring Vorsø ligger vader, der er tørlagt ved ebbe samt nogle små ubeboede fjordholme. Vorsø rummede tidligere en af landets største skarvkolonier, og her genindvandrede skarven i 1944 efter 80 års udryddelse i Danmark. Øens natur er med fredningen overladt helt til fri naturlig dynamik uden drift eller naturpleje. Havørn har gennem en årrække haft et ynglepar på øen.
Natura 2000 område nr. 59
Natura 2000-området Kysing Fjord har et samlet areal på 336 hektar, hvoraf de 177 hektar er fjordområde. Området er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde nr. 30 Kysing Fjord. Området er primært privatejet. Området ligger i Odder og Aarhus Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at sikre fouragerings- og rasteområder for trækfuglen sangsvane. Området Kysing Fjord domineres af det lavvandede område Norsminde Fjord med en gennemsnitsdybde på 60 cm, samt mindre tilgrænsende strandengsarealer. Fjorden er delvist inddiget, og vandstand og saltholdighed er reguleret med en højvandssluse ved Norsminde af hensyn til landbrugsproduktionen på de tilstødende arealer. Fjorden modtager hovedparten af sit vand fra Rævså, der afvander et større landbrugsområde. Norsminde Fjord er beskyttet som vildreservat, som har til formål at regulere jagt, sejlads og færdsel i området.
Natura 2000 område 58
Natura 2000-område 58, Nordby Bakker har et areal på 628 ha og strækker sig fra Issehoved ved spidsen af Nordsamsø og ned langs nordvestkysten til Asmindør Hage og Mårup Havn. Området er udpeget som Habitatområde 182 Nordby Bakker. Staten ejer knap 45 % af arealet. Natura 2000-området ligger i Samsø Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de store, græslandsarealer, der blandt andet rummer over 5 % af landets samlede areal af tørt kalksandsoverdrev og over 5 % af kalkoverdrev inden for Natura 2000-områder i den kontinentale biogeografiske region, samt et stort areal med surt overdrev. Langs vestkysten findes stenede strandvolde, ved Issehoved marint forland med klitvegetation, og på østsiden af bakkerne ligger et fint areal med rigkær. Nordby Bakker rummer et af landets største, sammenhængende græslandsarealer. Områdets kerne er en randmoræne, dannet under istidens afslutning ved et af storebæltsgletscherens genfremstød, og som hæver sig op til 64 meter over havet.
Vestkysten består mest af stenede strandvolde, mens der langs østkysten og op til nordspidsen Issehoved findes marint forland, hævet havbund overlejret med flyvesand og bevokset med en klitvegetation rig på lav. På østsiden af bakkerne findes også vådområdet Kragemosen, der primært består af søer og rørsump, men også rummer et fint rigkærsområde. Stor vandsalamander er registreret flere steder i området. Bakkerne har desuden en stor bestand af bilag IV-arten markfirben, der findes flere steder i området. Det åbne landskab langs den vestlige og nordvestlige del af randmorænen fremstår som en mosaik af ager, græssede overdrevsbakker med spredte tornekrat, kystskrænter og erosionskløfter, som muligvis aldrig eller kun for længe siden har været under plov. Området er præget af storebæltsklima med lav nedbør og mange solskinstimer, og kombineret med landskabelig variation giver det basis for en rig og varieret flora med mange karakteristiske arter for overdrev – som de truede rødlistearter bakke-gøgelilje, enblomstret fladbælg og liden sneglebælg. De tørre og varme overdrevsbakker er levested for flere rødlistede insektarter, bl.a.
Sammenhængskraft
Der er en meget stor sammenhængskraft mellem Horsens Fjord og farvandet over til Samsø. Mange fisk og hummere vand rer mellem det op til 40 meter dybe vand i renden vest for Samsø, og de lavere vandområder i Naturpark Svanegrunds lavvandede banker og ålegræsbede. Området udenfor Horsens Fjord er ganske særligt, grundet de utroligt store vidder med lavvandede sandbanker, grus og sten. Her er der potentiale for et meget rigt fiskeliv og høj biodiversitet. De åbne områder vil være dem, der hurtigst vil opleve en bedring af reduktion af næringsstoffer fra land, og samtidig der, hvor genopretningstiltag på den korte bane har mest effekt, da Horsens Fjord, særligt inderfjorden, er hårdt belastet af årtiers næringsstoffer og alger. Da særligt fiskene vandrer meget over året, er det afgørende, at de har gode levesteder på hele deres vandring, og de fisk, som trækker ind i Horsens Fjord, kommer også forbi Svanegrundsområdet. Hvis fiskene på deres vandring gennem dette område, ikke finder mad og gode skjul, så er der stor risiko for, at de dør af sult eller bliver spist af skarv og sæler. Derfor er det afgørende, at områderne udenfor Horsens Fjord også naturgenoprettes, for at fiskene kan søge derfra og ind til fjorden.
Miljøindikatorer
Målinger af miljøtilstanden generelt er vist på kortene side 4 og 5. Der er også en række andre indikatorer, som nævnes herunder
Fisk
Fisk indgår ikke i miljøkvalitetsvurderingen, nok mest fordi der kun findes spredte og til dels usystematiske data herfor. Erhvervsfiskeri i fjordene er for længst ophørt, men der er dog enkelte amatørfiskere/fritidsfiskere, der driver fiskeri med garn og ruser. Én af dem er nøglefisker for DTU/Aqua. En nøglefisker får udleveret 3 garn eller ruser, som kan sættes på en position, som nøglefiskeren selv vælger, og som kan sættes udover, hvad nøglefiskeren i øvrigt må fiske med. Betingelsen er, at fangstdata noteres og videregives til DTU/Aqua, som således får data om fiskearters forekomst. Nøglefiskeren i Horsens Fjord kan berette om meget få fangster af de tidligere så hyppige standfisk: ål, ålekvabbe, skrubbe og torsk. Garn og ruser skal røgtes hurtigt, for ellers spises fangsten af de meget hyppigt forekommende strandkrabber. Horsens Fjord har ifølge en DTU/Aquas undersøgelse den næsttætteste bestand af strandkrabber med Vejle Fjord på førstepladsen. Nøglefiskeren kan ellers berette om sporadiske fangster af læbefisk (havkarusse og savgylte) og småtorsk. De pelagiske fisk fra Atlanten kommer således:
- april: sild og brisling
- maj: hornfisk
- juni eller juli: makrel
Mængderne er stærkt varierende fra år til år. Ellers er der havørred hele året på træk til eller fra vandløb samt undvegne regnbueørreder fra havbrug. Hummere breder sig i disse år i de østjyske farvande, og de forekommer også i Horsens Fjord. Det skal ikke tages som tegn på god miljøkvalitet, men på at de er gode overlevere under selv de dårligste forhold ligesom strandkrabberne.
Havpattedyr
Spættet sæl og gråsæl ses ret konstant i Svanegrundsområdet, tidligere kun den førstnævnte, men i de senere år forekommer også gråsæl, som er væsentligt større. Sælerne kan ses holde hvil på store sten eller jage overalt langs kysterne. Begge arter af sæler er også registreret omkring Samsø. Nærmeste større raste- og ynglepladser inden for Svanegrundsområdet er omkring Endelave med Møllegrund og Svanegrund. Marsvin ses jævnligt i Svanegrundsområdet og fra kysten, som regel jagende fiskestimer. Ofte kan ses de ud for Borre Knob og ud for Dyngby. Bestanden af marsvin er vurderet i et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet i 2024. De seneste 8 år er bestanden i de danske farvande reduceret fra 40.000 til 14.000 marsvin, og det skønnes, at 900 marsvin hvert år mister livet i tilknytning til fiskerierhvervet. Oddere er kommet ind i udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 56. Odderen klarer sig godt i Østjylland, hidtil mest i vandløb. Odderen ses nu også jævnligt i området, bl.a. på sydkysten ved Brund. Der er også registreret oddere på Nordsamsø ved Hov og udløbet af Spongsåen.
Fugle
Vorsø, som har haft reservatstatus siden 1928, har været kendt for sin skarvbestand. Bestanden blev holdt i nede ved regulering, indtil den blev fredet på Vorsø i 1972 – i Danmark 1981. Herefter tiltog kolonien på Vorsø i antal op til 5.000 ynglende par i 1991. Siden har tendensen været, at skarver optræder i flere, men mindre kolonier. Nu findes godt et par hundrede ynglende par på Vorsø, der også huser et havørnepar.
Havdambrug
I Horsens yderfjord ligger 3 havbrug: Borre I og II ved nordspidsen af Borre Knob og Hjarnø Havbrug ved Alrøsund. Lige udenfor fjorden ligger Hundshage Havbrug og As Vig Havbrug. Hvert Havbrug har tilladelse til årligt ca. 10 tons kvælstof og 1 ton fosfor ud i vandet mellem april og december. På grund af overproduktion ved nogle af dambrugene har belastningen dog været større. Miljøstyrelsen arbejder på at flytte de 3 havbrug i Horsens Fjord ud i As Vig. Det vil lette fjordens belastning, men på bekostning af As Vig udenfor, som i forvejen har ringe økologisk tilstand.
Klapning og stenfiskeri
Udbygning af havne og marinaer og uddybning af havne sejlrender har givet overskudsmateriale, som man tidligere klappede (dumpede) til skade for flora og fauna. I de senere år har man oplagret det overskydende materiale eller klappet det udenfor fjorden. Oplagringen har betydet, at Horsens Havn har bredt sig udad i fjorden. Også opfiskning af sten til havnebyggeri og andet byggeri har tidligere fundet sted i fjorden. Sten er væsentlige for biodiversiteten, fordi alger og muslinger hæfter på dem, så der opstår et varieret liv omkring dem. Sten fiskeriet i fjorden ophørte i 1980’erne.
Muslingeskrab
Miljøstyrelsen har fået indført et forbud mod at skrabe muslinger indenfor ålegræssets såkaldte ”måldybde”, altså den vanddybde, som ålegræssen som minimum skal kunne vokse i, for at leve op til EU kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2027. Måldybden er 5,9 meter i Horsens Fjord og 8,5 meter i øhavet. Muslingeskrab må således ikke forekomme længere, indenfor disse dybder. I praksis er der i dag meget få muslingebanker, der ligger dybere end måldybden for ålegræs, og derfor er muslingeskrab ud for østjylland i praksis stort set ikke-eksisterende, som følge af de nye regler. Det samlede resultat af alle belastningerne er, at fjordens økosystemer er hårdt pressede, så biodiversiteten er lille og robustheden er forsvundet – især i Horsens Fjord. De klimatiske ændringer med nedbørsrige vinter- og forårsmåneder (med stor udvaskning af næringssalte fra land) og meget varme, stille sommermåneder (med høje vandtemperaturer og iltsvind) lægger yderligere pres på livet i fjorden.
Naturparkens projektpotentialer
Stenrev og biogene rev
I Naturpark Svanegrunds nuværende organisation arbejder faggrupper med stenrev biogene rev og ålegræsudplantning. De mange lokaliteter for stenrev, biogene rev og ålegræsudplantning, der nævnes i det følgende, er vist på kortet side 12.
Hvad er stenrev?
Oprindelige stenrev stammer helt tilbage fra sidste istid. Et naturligt stenrev skal ses som et område eller felt med spredte sten. Et kunstigt stenrev kan opfattes som en form for mole under havoverfladen. Stenene kan være tilfældigt spredte eller udlagt på en mere systematisk måde – f.eks. som mindre bunker, så der også kan blive tale om en vis form for huledannelse, der har den højeste biodiversitet og de bedste fiskeskjul.
Hvorfor stenrev?
Det er almindeligt kendt, at stenrev mangedobler biodiversitet og det marine liv gennem begroning af f.eks. makroalger og skabelse af beskyttede habitater for fisk. Man kan populært sammenligne tom havbund med ørken og stenrev med urskov. Der er blevet fisket sten i Naturpark Svanegrunds område i århundreder. Sten har været nødvendige til bl.a. havnebyggeri, andre større byggerier og som skærver til veje og jernbaner. Det vil derfor være naturligt, at man nu også retter opmærksomheden på genopretning af bundforhold og levesteder i havet. Noget så konkret som stenrev er godt til at kunne formidle oplysning om havets tilstand og behovet for naturgenopretning. Endelig, så er der med den øgede interesse for havet og aktiviteter på havet gode muligheder for at kunne lægge stenrev ind i rekreative og turismemæssige aktiviteter.
Uddrag af Lov om Kystbeskyttelse:
§ 16 a. På søterritoriet må der til andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren
- foretages inddæmning eller opfyldning,
- udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande,
- anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller
- foretages uddybning eller gravning.
Etablering af stenrev og udplantning af ålegræs kræver tilladelse fra Kyst direktoratet.
Hvor kan der udlægges stenrev, og hvilketyper kan der blive tale om?
Efter studier af bundsubstratkort og andre, gerne gamle, søkort og moderne kort kan man få en ide om, hvor det vil være hensigtsmæssigt at udlægge stenrev. Kontakt til universiteter samt Center for Marin Naturgenopretning vil være uomgængeligt for at få de seneste gode akademiske råd. Da der har været fisket mange sten til havnebyggerier vil det være naturligt at kigge på mulige stenrevsområder tæt på disse.Der bør også tages kontakt til fiskere for at få en ide om, hvor der er eller har været torsk og hummere. Normalt skal der tages hensyn til sigtbarhedsdybden, for at der kan ske begroning af stenene, men der kan også blive tale om at udlægge sten på større dybder, for at skabe såkaldte klimarobuste rev til glæde især for torsk. Fisk vil normalt kunne findes ved strømsteder eller i umiddelbart læ af disse. Dette kan forstærkes ved udlægning af sten. Det kan også komme på tale at udlægge såkaldte smoltrev ved udmundinger af åer til beskyttelse af fiskeyngels vandring fra udmundingen af åen og ud til bedre beskyttende områder. Der skal dog altid for alle typer af rev gennemføres en undersøgelse med dykkere eller undervandsdroner af de konkrete bundforhold. Endelig kan der udlægges sten ud for kysten som en bølgebarriere til opnåelse af kystbeskyttelse. Dette vil være en meget stenkrævende form i forhold til den biogene nytteeffekt.
Hvilke hensyn skal der tages?
For det første er det vigtigt, at kommunen som myndighed er indforstået med dette samt især vil støtte en udlægning. Kommuner bør involveres i de nødvendige fondsansøgninger, for stenrev er forholdsvis dyre. Hertil kommer, at der skal søges tilladelse fra Kystdirektoratet. De gennemfører en omfattende høring af mange myndigheder, organisationer og foreninger før en tilladelse gives. Et tilbagevendende krav vil for det meste også være, at der gennemføres en marinarkæologisk forundersøgelse. Det bemærkes, at der skal garanteres for betaling af denne. Inden der fremsendes en ansøgning til Kystdirektoratet, bør der allerede være taget hensyn til færge- og sejlruter, planlagte brotracéer, fiskeri, lystsejlads, søkabler, strømforhold og praktiske muligheder bl.a. for havneplads og opbevaringsplads til sten. Der skal også træffes aftaler, gerne som et grønt partnerskab med f.eks. landboorganisationer, entreprenører, grusgrave, kommuner mfl. om tilvejebringelse af sten. Sten kan også skaffes på pramme fra Norge eller Sverige, da brud- eller sprængsten også betragtes som naturmaterialer. Aftale med nærmeste havn skal være på plads – samt den senere oprydning. Det er hensigtsmæssigt at entreprenør kontaktes så tidligt som muligt for praktiske råd. Der skal udfærdiges kontrakt med en entreprenør, der kan stå for selve udlægningen. Der skal også være tænkt på evt. fare afmærkninger samt oplysende skilte ved havne og på kysten i nærheden af revene. Endelig skal der sikres midler til, at en afsluttende indmåling af revet afleveres til Geodatastyrelsen.
Betydningen af lokal involvering
Vigtigheden af lokal involvering kan ikke overdrives. Naboer bør orienteres, og der skal samles mange ildsjæle, der kan være med til at forankre stenrevene i lokale foreninger og interessegrupper. Det kan i modsat fald blive vanskeligt, at få opbakning til den øgede transport, larm og til tider lukning af dele af søterritoriet.
Kriterier for stenrev
Stenrevsgruppen i Naturpark Svanegrund foreslår, at følgende kriterier lægges til grund for nye stenrev/-felter:
- Genopretning
- Synergi mellem stenrev/-felter, ålegræs og biogene rev
- Klimarobusthed til genopretning af torskebestand
- Supplering ved naturlige strømsteder, da fisk, søanemoner mfl. også gerne er der for fødesøgning
- Synergi med kystsikring
Allerede udlagte stenrev
Velux Fonden har støttet udlægning af stenrev i Horsens Fjord og ved Hou. Der er udlagt flere mindre stenrev/-felter i Horsens Fjord, der alle har genbevist fordelen ved stenrev også på lavt vand i fjorde. Stenrevsgruppen Hou har udlagt tre felter i nærheden af Hou.
- Marinarevet sydvest for Hou Lystbådehavn – tjener primært til formidling samt oplevelse af livet omkring stenrev, idet der også vil blive udlagt en snorkelbane.
- Egmontrevet ud for Egmont Højskolen – tjener primært til formidling samt uddannelse bl.a. af dykkere på Hou Maritime Idrætsefterskole. Skolen gennemfører ligeledes tilbagevendende overvågning og rapportering af liv på og mellem stenene. Overvågningen tjener også til forståelse for hvilken formation af rev, der er mest hensigtsmæssig i området. Der er nemlig udlagt flere forskellige formationstyper.
- Dyngbyrevet ud for Dyngby Hage syd, er færdiggjort i 2024 – tjener primært til genoprettelse samt studieformål for Aarhus Universitet. Dette rev er udlagt på dybder fra ca 2,5 m til ca 10 m dybde.
Stenrev i støbeskeen
Stenrevsgruppen Hou arbejder allerede nu på følgende muligheder for stenrev:
- Sydøst for Hou Røn. Ud over en genopretning efter stenfiskeri til Hou Havn mm, så er der her også god mulighed for en udlægning i synergi med biogene rev og ålegræs.
- Øst for Søby Rev. Ud over en genopretning efter stenfiskeri til Hou Havn mm, så er der her også god mulighed for en udlægning i synergi med biogene rev og ålegræs.
Stenrev der planlægges i regi af Naturpark Svanegrund
- Norsminde Flak Syd – genopretning af hummerfelt.
- Vest for Mårup Havn – genopretning også af torskefelt. Kræver megen detailstudie, da der er flere områder med sten.
- Ud for Sælvig Havn – genopretning også af torskefelt.
- Nordvest for Kolby Kås – genopretning af torskefelt.
- Øst for Svanegrund – læ for strøm samt ålegræs.
- Nord for Endelave – genopretning samt synergi med ålegræs.
- Ved Hundshage ved Snaptun – genopretning samt læ.
- Ved Hjarnø Hage – læ samt synergi med ålegræs og biogent rev.
Biogene rev
I forbindelse med etablering af stenrev vil det være oplagt også at etablere biologiske hotspots af ålegræs og muslingebanker, for at opbygge artsdiversitet omkring de udlagte sten. Historisk har der på flere af de herunder nævnte lokationer været naturlige stenrev, der i løbet af de sidste hundrede år er blevet opsamlet til brug på landjorden, og samtidig er muslingebestanden blevet fisket/trawlet væk til konsum. De steder, hvor det giver mening at etablere ålegræsbede, er på 1,5-4 meters dybde og for muslingebankers vedkommende 3-10 meters dybde, hvor sådanne kolonier har bedst chance for at trives og overleve. I forbindelse med etablering af stenrevene ved Hou tilstræbes det også at etablere havhaver med spiselig tang, der vil medvirke til at fremme turisme og formidlingsaktiviteter. Som nævnt arbejdes der på at få tilladelse til etablering af stenrev og biogene rev ca. 400 meter sydøst for Hou Røn fra den nordlige til den sydlige spids af øen, hvor vanddybden er 0,9-3,1 meter i passende afstand fra fuglereservatet, da der er tale om et naturforbedrende projekt. Ved Søby Rev, hvor der også er fuglereservat, søges tilladelse til naturforbedring og udlægning af stenrev/biogent rev 200-400 meter øst for revet på 1-3 meters vanddybde. Generelt for de biogene rev, vil vi tage udgangspunkt i, hvor der tidligere har eksisteret muslingerev, der er blevet skrabet i årenes løb. En genetablering af biogene rev her vil være oplagt. Det sker i erkendelse af, at det ikke længere er tilladt at skrabe muslinger indenfor ålegræssets “måldybde”, forstået som den dybdegrænse, som ålegræsset jvnf. vandområdeplanernes krav som minimum skal kunne vokse ud til. For området omkring Naturpark Svanegrund ud for Horsens Fjord er måldybden for ålegræs 8,5 meters dybde og i Horsens Fjord 5,9 meters dybde. Svanegrund ligger et stykke nordøst for Endelave og rummer visse logistiske udfordringer for etablering af biogene rev, da området ligger et pænt stykke fra fastlandet. Da udplantningen af ålegræs beror på frivilliges indsats, og da logistikken med at få transporteret ålegræs ud til Svanegrund og plante det er lidt mere vanskelig, anbefales det, at vi i første omgang prøver at etablere stenrev og muslingebanker ca. 200 meter øst for Svanegrund i områderne nord, syd og øst for grunden. På Endelave vil det være oplagt at etablere biogene rev omkring Overgrund ved den nordlige spids, men også her er det for de frivillige forbundet med logistiske udfordringer at udplante ålegræs. Derfor kan der også her i starten satses på etablering af stenrev og muslingebanker Hundshage og Hjarnø Hage er gode og kystnære bud på udlægning af biogene rev, der vil sikre muligheden for at bestandende af smolt og fladfisk kan genetablere sig. Hvis det lykkes at etablere biogene rev ved Mejlflak, Hov Røn, Søby Rev, Svanegrund, Endelave, Hundshage og Hjarnø Hage, vil der blive dannet et bånd af biogene enklaver langs kysten, der vil have en god chance for i fremtiden at profilere ålegræs, muslinger og generel artsdiversitet i Svanegrundsområdet. Dernæst vil dette stimulere omsætningen af organiske næringsstoffer, alger og fremme iltningen af vandet.
Ålegræs
Odder og Horsens Kommuner har i deres klimaplaner fokuseret på, at ålegræs kan binde CO2. Odder Kommune har en måsætning om at etablere 50 ha ålegræs senest i 2030. Horsens Kommune vil kortlægge potentialet for ålegræs senest i 2026. Ålegræs eller Almindelig bændeltang (Zostera marina) er ikke en tangplante, men en blomsterplante, der har tilpasset sig til at vokse på lavvandet sandbund ved vore kyster. Den består af en grenet jordstængel – som skvalderkål. Herfra vokser smalle grønne blade op som kan blive over 1 meter lange og kan danne små skove, ålegræsbede, på havbunden. Planten kan også formere sig kønnet, ved om foråret at danne stængler med grønne knopper som er blomster, der senere bliver til frø, der spredes i vandet. Om efteråret smider ålegræs de ældste blade, derfor kan man opleve meget opskyl, som kan bruges til gødning eller til tangtage som f.eks. på Læsø. Ålegræsset trives bedst i de halvåbne kystområder, hvor der er en del vandudskiftning, og dermed lavere mængder næringsstoffer og alger til at skygge dem bort. Mange steder er havbunden blevet til mudder pga. årtiers voldsomme algevækst, som henfalder på bunden. Det kan ålegræsset ikke trives i. Når mængden af næringsstoffer reduceres, vil algemængden og mudderlaget langsomt bliver mindre, og ålegræsset kan mange år efter etablere sig. Man kan kickstarte processen ved at ”sandcappe”, hvor man udlægges et lag sand ovenpå mudderet, og planter ålegræs ned til ca. 4m dybde. Ålegræs er på mange måder en meget vigtig plante ved vore lavvandede kyster. Ålegræsbede har stor biomasse og fastholder og lagrer CO2 og næringsstoffer i havbunden. Her fungerer det som yngel- og opvækstområde for mange fisk og smådyr og er derfor grundlag for et righoldigt dyre og plantesamfund med høj biodiversitet. Der er registreret mange flere småtorsk i områder med ålegræs og netop torsk mangler i havets økologiske kredsløb til at spise krabber. Ålegræsset er også meget vigtigt for mange af vore fugle, der lever ved havet eller kommer på træk. Nogle ænder, gæs og svaner spiser af ålegræsset, dykænder og edderfugle lever af snegle, muslinger og andre smådyr, der trives i ålegræsset. Ålegræs er et særdeles vigtigt fourageringsområde for havfuglene. Opvækst af fisk gavner også vore havlevende pattedyr som sæler og marsvin.
Når ålegræsset vokser, bindes mange næringsstoffer, som så ikke er til rådighed for de hurtigt voksende planktonalger, det forbedrer vandkvaliteten. Da ålegræsset samtidig afgiver rigtig meget ilt om dagen, kan det være med til at begrænse iltsvind, men om natten kræver planten ilt tilført fra vandet. Ålegræs binder også sedimentet og dæmper strøm og bølger hvorved erosionen formindskes, så bunden bliver mere stabil og kysten beskyttes. Tidligere var der tætte ålegræsbede ved alle vore lavvandede kyster. Dengang kunne det vokse helt ned til 10 meters dybde og endda endnu dybere på særligt gunstige lokaliteter. Men i begyndelsen af 1930’erne dræbte en svampesygdom 90% af ålegræsset. Omkring 1950 havde det igen bredt sig, men så begyndte vi at udlede for mange næringsstoffer fra spildevand og gødning fra landbruget. Det gav planktonet rigtig gode muligheder for at blomstre op og igen gjorde vandet uklart og skyggede for ålegræsset. Derfor blev ålegræsset reduceret til de få % vi har i dag, og det kan nu kun vokse ud til dybder på 4-5 m, da det ellers får for lidt lys. I løbet af 80’erne har renseanlæg og landbruget reduceret udledningen af næringsstoffer. Men ålegræs er desværre en meget sårbar plante, som kræver meget lys og har det derfor svært, når for mange næringstoffer øger mængden af mikroalger og vækst af fedtemøg, der begrænser lyset på bunden.
Frøene har svært ved at etablere nye planter, de kastes om efteråret og spirer først om foråret, derfor er risikoen stor for at de bliver skyllet hen til et sted, der ikke egner sig til spiring med for lidt lys eller uegnet bund. Nye planter har også svært ved at etablere sig i områder med for mange sandorm og krabber, de bliver nemt begravet eller rykket op. Derfor er det meget vigtigt, at vi forsøger at genetablere ålegræsområder og så håbe på, at det herfra selv kan sprede sig. Der er for tiden mange organisationer og lokale, der arbejder med og planlægger udplantning. Syddansk universitet er nok dem der har forsket mest i det og står bag mange udplantninger. Især udplantninger i Horsens fjord ser ud til at have succes, for her breder ålegræsset sig fint. Arbejdet med at genetablere ålegræsset er meget langsommeligt og kræver megen frivillig arbejdskraft. Først skal dykkere eller folk med waders hente moderplanter fra et egnet bed, og så skal folk på land binde ålegræsset på søm og dykkere planter det så ud til sidst. Arbejdet med at binde ålegræs på søm, er ikke særlig svært, og derfor kan man engagere lokale frivillige og derigennem udbrede kendskab til ålegræs og havmiljø. Inden man går i gang med en udplantning, skal bunden på stedet undersøges for, om den er egnet, og om der kan findes moderplanter i nærheden. Man skal også have undersøgt lysforholdene og hvorvidt de biologiske forhold tillader en succesfuld udplantning af ålegræs. Der er også en del praktiske ting i forhold til rørlægninger, andre anlæg og fortidsminder, man skal have styr på, inden man kan gå videre med et potentielt område. Man skal
