Fondsbestyrelse
Forperson

Palle Holsting
📞 40 56 25 86
📧 mail@svanegrund.dk
Uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus med 40 års erfaring som praktiserende arkitekt. Har arbejdet som projektansvarlig for en række nationale og internationale byggerier og som senior konsulent i eget firma. Derudover har Palle været aktiv i kommunalpolitik som medlem af kommunalbestyrelsen i Odder Kommune (A) samt medlem af Klima- og Planudvalget og Børn- og Skoleudvalget.
Som lystsejler gennem 35 år har Palle oplevet havmiljøets forringelse og arbejder derfor engageret for Naturparkens mål: at skabe større fokus på havmiljøets tilstand, mulighederne for genopretning og bedre formidling af livet i det østjyske vade- og øhav.
Formidling

Ole Sørensen
📞 23 44 70 39
📧 os@svanegrund.dk
Ole har mange års erfaring med undervisning og formidling – 23 år som efterskolelærer og de seneste 17 år som naturvejleder og formidler ved Odder og Moesgaard Museum.
Han har en livslang passion for natur og ornitologi og har de senere år også arbejdet professionelt med kulturhistorie. Siden projektstarten i 2023 har Ole været aktiv i initiativgruppen og i bestyrelsen for Foreningen til oprettelse af Naturpark Svanegrund.
Hans mål er at omsætte idéer og projekter til virkelighed, med forbedring af havmiljøet og skabelse af nye muligheder for naturformidling som centrale ambitioner.
Det blå friluftsliv

Dan Ellegaard
📞 61 66 86 68
📧 de@svanegrund.dk
Cand.mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet og uddannet underviser i flere vandsportsdiscipliner.
Dan er til daglig underviser på Egmont Højskolen i sejlads, kajak, dykning, undervandsjagt og havmiljø, og er flittig bruger af Naturparkens område. Gennem bestyrelsesarbejdet ønsker han at styrke naturgenopretningen og fremme skånsom og respektfuld brug af havet gennem kvalificeret formidling.
Naturgenopretning

Henrik Skovgaard
📞 40 49 71 35
📧 hs@svanegrund.dk
Biolog med over 30 års erfaring fra Aarhus Amt, Miljøstyrelsen og rådgiverbranchen. Henrik har arbejdet som projektchef og biolog hos Orbicon A/S/WSP Danmark A/S, seniorprojektleder hos COWI A/S, samt specialist i vandmiljø og sørestaurering.
Han bor i Odder og har dyb ekspertise i sammenhængen mellem arealanvendelse og vandmiljøets tilstand. Henrik ønsker at bruge sin erfaring til at styrke arbejdet for et sundere havmiljø i Naturparkens område, blandt andet gennem grøn trepart-samarbejdet for Horsens Fjord og genskabelsen af Kysing Fjord. Privat sejler han kajak, fisker og er aktiv fuglekigger.
Kystkultur

Klaus Markmann Jensen
📞 61 26 96 92
📧 kj@svanegrund.dk
Cand.mag. i Antropologi og ansat på Odder Museum siden 2003 – først som ph.d.-studerende (ikke afsluttet), senere som museumsinspektør og leder.
Efter museumsfusionen med Moesgaard i 2011 har Klaus fungeret som afdelingsleder, og han har i dag rollen som koordinator og gennemgående person på Odder Museum. Klaus bidrager med stor erfaring i kulturhistorisk formidling og projektledelse og arbejder for at koble Naturparkens initiativer tæt sammen med formidlingen af områdets historie og identitet.