Forside → Om Naturparken → Naturparkens baggrund
Naturparkens baggrund
Naturpark Svanegrund er opstået ud af en voksende erkendelse af at havmiljøet i det østjyske øhav og Horsens Fjord har det skidt.
Her finder du baggrunden for naturparkens tilblivelse – de politiske aftaler, de lokale initiativer og de konkrete mål der arbejdes hen imod.
Hvad kan vi gøre
Frivillige binder ålegræsplanter på søm inden udplantningen på havbunden.
Foto: Rieko Fukazawa Kornum. Klik for stor udgave.
Der er en stigende interesse for fra frivillig side at arbejde med genopretning af den økologiske kvalitet i havet.
Frivillige udplanter ålegræs og etablerer stenrev og stenfelter.
Erhvervsfiskeriet reguleres, så bundtrawl og bundskrab forbydes.
Der opfiskes spøgelsesgarn.
Der etableres naturgenopretnings projekter og laves skovrejsning på land, så mængden af udledte næringsstoffer reduceres.
Der er fornyet fokus på at lave formidling om havets tilstand.
Trepartsaftalen
Eksempler på danske fjorde, der har forudsætning for god økologisk tilstand i 2027. Klik for stor udgave.
I juni 2024 meldte regeringen under stor mediebevågenhed ud, at man nu var enige om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.
Indsatserne i aftalen vil reducere fødevare og landbrugssektorens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.
Det skal bl.a. ske ved en historisk arealomlægning og en afgift på udledninger fra husdyr. Samtidig sætter aftalen retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og areal effektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.
Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevare forbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – er blevet enige om trepartsaftalen.
Aftalen kan gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer.
Parterne er enige om
- En historisk omlægning af det danske areal, der giver mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
- Der skal indføres en CO2-afgift på udledninger fra husdyr.
- Der afsættes desuden godt 30 mia. kroner til udtagning af i alt ca. 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer.
- Der skal rejses 250.000 ha skov.
Som led i omstillingen af landbrugs- og fødevareerhvervet er der behov for at sætte endnu mere fart i udvikling og modning af nye klimateknologier og -tiltag. Reduktionseffekterne af disse skal dokumenteres og tælle med i den nationale emissionsopgørelse.
Samlet set skønnes indsatserne i aftalen at reducere de danske udledninger med 1,8 mio. ton CO2 i 2030.
Aftalen lukker således mankoen ift. 2030-klimamålet.
Horsens Yderfjord og Norsminde Fjord
Tilstand rodfæstede bundplanter – bl.a. ålegræs: Dette biologiske måleelement har det værst. Det skyldes, at ålegræsset reagerer meget langsomt på forbedringer, og har svært ved at retablere sig på steder, hvor der er langt til nærmeste ålegræsbed (spredes ved frøspredning). Klik for stor udgave.
I forlængelse af trepartsaftalen meldte miljøministeren ud i juli 2023, at 20 danske fjorde havde forudsætninger for at opnå en god økologisk kvalitet.
Blandt disse fjorde er Horsens Yderfjord og Norsminde Fjord.
Der skal opkøbes jord, plantes skov, udtages lavbundsjorder og anlægges vådområder omkring fjordene, så de om tre år kan opnå god økologisk tilstand.
Forslag om Kystvandråd
Tilstand Fytoplankton (klorofyl): Mange alger giver dårlig tilstand. Når algerne rådner i sensom- meren bortskygges ålegræsset. Flere steder er god eller høj miljøtilstand, som skyldes tidli- gere reduktioner af kvælstof og fosfor – en halvering siden 1980’erne. Klik for stor udgave.
Kommuner ansøger staten om kystvandråd.
Østjysk Landboforening, Danmarks Naturfredningsforening og Horsens og Omegns Sportsfiskerforening har foreslået, at der nedsættes et Kystvandråd for Horsens Fjord.
Aarhus og Odder Kommune arbejder også på at etablere et kystvandråd for oplandet til Norsminde Fjord sammen med Skanderborg-Odder Landboforening.