Forside → Om Naturparken → Naturparkens geografi og natur

Naturparkens geografi og natur

Naturpark Svanegrund strækker sig over ca. 84.000 hektar af det østjyske øhav og Horsens Fjord, og er dermed Danmarks hidtil største naturpark.
Det lavvandede kystfarvand mellem Østjylland og Samsø rummer en enestående natur med øer, rev, vadeflader og et rigt dyre- og planteliv.
Her finder du baggrundsviden om naturparkens geografi, geologi og de naturtyper der gør dette havområde unikt – og sårbart.

Det østjyske hav

Det østjysk øhav. Klik for stor udgave.

Naturpark Svanegrund omfatter i alt et område på ca. 84.000 ha.
og består af to delområder med forskellige betingelser:

Det Østjyske Øhav og Norsminde Fjord
kystfarvandet mellem Odder, Samsø og Hedensted kommuners kystlinjer (ca. 89 % af naturparkområdet)
Horsens Fjord
bestående af Inderfjorden og Yderfjorden (ca. 11 % af naturparkområdet)

Kystfarvandet mellem Odder, Samsø og Hedensted kommuners kystlinjer rummer bl.a. Tunø, Endelave og rønner, rev og grunde – bl.a. den i området centralt beliggende Svanegrund.
Horsens Fjord opfattes på søkort og i vandområdeplanlægningen som afgrænset af et forløb mellem sydspidsen af Gyllingnæs og Hundshage syd for Snaptun.
Betegnelsen Inderfjorden udgør ca. 1/3 af Horsens Fjord og hører til Horsens Kommunes område. Inderfjorden på ca. 3.200 ha rummer bl.a. Vorsø.
Yderfjorden på ca. 6.500 ha rummer Hjarnø og Alrø.

Geologien

Kortet viser ophobningen af randmoræner ved bl.a. Horsens Fjords nordside og Norsminde Fjord samt de mindre morænerygge i isens retning kaldet drumlins.
Klik for stor udgave.

Dybdeboringer og seismiske undersøgelser har klarlagt, at den centrale del af Svanegrundsområdet ligger i en flere kilometer bred sænkning, der følger nordsiden af en begravet ryg af grundfjeld kaldet Ringkøbing- Fyn ryggen, som går fra Storebælt til Nissum Fjord.

Under Svanegrundsområdet ligger en ca. 5 km bred dal i kalkens overflade med dybder ned til 300-350 meter. Dalen kan spores fra Horsens og forbi sydkysten af Samsø og ned i Storebælt. Dalens opståen kan skyldes en form for kollaps i de dybereliggende saltlag.
Dermed rækker Svanegrundsområdets tilblivelse måske 250 mio. år tilbage. Sænkningen har været aktiv for 60 mio. år siden og muligvis også i nyere tid.

Svanegrundsområdet er således ikke udelukkende en istidsdannelse. Men allerede før istiderne var her en meget dyb dal. Når Horsens Fjord og store dele af kystfarvandet mod Samsø i dag er forholdsvist lavvandet, skyldes det efterfølgende aflejringer gennem de seneste 40 mio. år.
Aflejringerne består af tykke glimmerholdige ler- og sandaflejringer afsat af datidens floder og i havet. Vest for Samsø i nord-syd- gående retning løber en sænkning, som kan skyldes, at havstrømmene her har mindsket mulighederne for aflejringer.

Et særligt interessant træk ved landskabet omkring Horsens Yderfjord er den tværgående dal, der strækker sig fra Malling/Norsminde over Odder til Amstrup. Den opfattes som værende i forbindelse med en tilsvarende dal syd for fjorden fra Glud til Juelsminde. Måske er der tale om en havstrøm, som tidligere holdt en strømrende fri for aflejringer og derfor er betydeligt ældre end istiden.

Da Ungbaltiske ismasser i den sidste del af Weichelistiden (ca. 115.000-9.600 f.v.t.) skred ind gennem Horsens Fjord fra øst, blev undergrunden skubbet op, og materiale blev ophobet foran isranden i bueformede systemer.

Kortet viser ophobningen af randmoræner ved bl.a. Horsens Fjords nordside og Norsminde Fjord samt de mindre morænerygge i isens retning kaldet drumlins.
Sådanne ophobninger eller opskubninger kaldes randmoræner og danner langstrakte bakker og bakkerækker i landskabet.
Nord for Horsens fjord er der flere flotte eksempler på randmoræner, som den Ungbaltiske is skubbede op – f.eks. bakkedraget fra Haldrup over Søvind, Trustrup og Sondrup til Uldrup.

Somme tider overskred isen sine egne randmoræner. F.eks. er Stensballe Bjerg en overskredet randmoræne. Isen strøg hen over bakken, sleb den og afsatte moræne.
Sådan en moræneryg, aflejret i isens bevægelsesretning kaldes en drumlin. Drumlins opstår, hvor isen ikke kunne slæbe lagene under isen med sig, og de fremstår derfor som langstrakte bakkedrag i isens bevægelsesretning. Det kan ses mange steder i de lavereliggende dele af fjordlandskabet og på havbunden. Nogle af de dybereliggende lag optræder derfor i dag lige under jordoverfladen.
Et eksempel er Søvind Mergel, der er 40 mio. år gamle kalkholdige aflejringer fra mikrofossiler, hvis skeletdele består af kalk. Aflejringerne er afsat på havbunden, men som nævnt, skubbet op af gletsjere som en bakket randmoræne.

Horsens Fjord har ikke, som andre fjorde, en veldefineret tærskel mellem det salte og det ferske vand, men kysterne i inder og yderfjorden samt kystfarvandet uden for fjorden har flere steder marskpræg – både som følge af tidevandspåvirkning og på grund af vandstandsvariationer som følge af ændringer i lufttrykket.

Tidevand og havbund

Havbunden i øhavet består hovedsageligt af sandede flader, mens Horsens Fjord mest består af mudret sand. De brune aftegninger på kortet er usorterede materialer, der varierer meget i størrelse og bl.a. udgør nogle af de kystnære arealer, som blotlægges ved lavvande. Svane- grundsområdet er vist med sort kontur. Klik for stor udgave.

Tidevandstabel for Hou Havn. Klik for stor udgave.

Tidevand er vandoverfladens variation mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe). Grunden til denne variation skyldes især månens tiltrækningskraft, men også bl.a. lufttryk og saltholdighed spiller ind. Der er høj- og lavvande ca. 2 gange i døgnet.

Inden for Svanegrundsområdet udarbejder DMI tidevandstabeller for havnene i Horsens, Snaptun og Hou. Heraf fremgår, at den gennemsnitlige tidevandsforskel hen over året er 32 cm ved Hou, 34 cm ved Juelsminde og 37 cm ved Horsens. Men tidevandet kan variere meget fra døgn til døgn fra ca. 10 cm til ca. 50 cm og ved stormflod og bestemte vindretninger kan vandstanden komme langt højere op. Ved stormfloden den 20. oktober 2023 måltes den højeste vandstand i Sønderjylland til mere end 2 meter over normalen, og i Horsens måltes vandstanden til ca. 90 cm over normalen.

Dannelse af mudder- og sandflader, som blotlægges ved lavvande, optræder hyppigt i de lavvandede kystfarvande.
Mellem Gyllingnæs og Alrø findes de største slikvader. Fjordbunden består på de dybeste steder – svarende til tidligere åløb og sejlrender – af mudret sand.
Bredderne er usorteret moræne med sand, ler, grus og sten.
På lavt vand har man ikke kunnet fiske stenene op, så der ligger de endnu, ofte fritliggende ved ebbe. Nogle steder er banker af grus og groft sand, især ved Sondrup, sydvest for Alrø og sydøst for Hjarnø, ellers er fjordbunden af sand.

Nørrestrand var tidligere en salt inderfjord og er juridisk stadig regnet med til saltvandsområdet, men en højtvandsklap ved Oddervej/ Sundet sørger for, at den i praksis er fersk, og tages derfor heller ikke med i denne beskrivelse.

Sammenhængskraft

Dybdekort. Svanegrundsområdet er vist med grøn kontur. Klik for stor udgave.

Der er en meget stor sammenhængskraft mellem Horsens Fjord og farvandet over til Samsø. Mange fisk og hummere vandrer mellem det op til 40 meter dybe vand i renden vest for Samsø, og de lavere vandområder i Naturpark Svanegrunds lavvandede banker og ålegræsbede.

Området udenfor Horsens Fjord er ganske særligt, grundet de utroligt store vidder med lavvandede sandbanker, grus og sten. Her er der potentiale for et meget rigt fiskeliv og høj biodiversitet.

De åbne områder vil være dem, der hurtigst vil opleve en bedring af reduktion af næringsstoffer fra land, og samtidig der, hvor genopretningstiltag på den korte bane har mest effekt, da Horsens Fjord, særligt inderfjorden, er hårdt belastet af årtiers næringsstoffer og alger.

Da særligt fiskene vandrer meget over året, er det afgørende, at de har gode levesteder på hele deres vandring, og de fisk, som trækker ind i Horsens Fjord, kommer også forbi Svanegrundsområdet.
Hvis fiskene på deres vandring gennem dette område, ikke finder mad og gode skjul, så er der stor risiko for, at de dør af sult eller bliver spist af skarv og sæler. Derfor er det afgørende, at områderne udenfor Horsens Fjord også naturgenoprettes, for at fiskene kan søge derfra og ind til fjorden.

Natura 2000-områder i Naturpark Svanegrund

Naturpark Svanegrund omfatter tre Natura 2000-områder, der tilsammen udgør 56% af naturparkens areal.

Natura 2000-område 56 – Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

Natura 2000-området Horsens Fjord, havet øst for og Endelave har et samlet areal på 46.154 ha, hvoraf 42.739 ha er hav. Dette område i sig selv udgør næsten 55 % af Svanegrundsområdet. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte kyst- og marine naturtyper og de tilknyttede arter og fugle. Havområderne rummer store arealer af de marine naturtyper stenrev og bugter og vige, og området rummer ca. 8 % af den marine naturtype sandbanke samt ca. 16 % af mudder- og sandflade blottet ved ebbe inden for Natura 2000-områderne i den marin baltiske region. Sidstnævnte har meget stor betydning som fourageringsområder for vadefugle. På land er strandeng arealmæssigt dominerende, mens området rummer over 5 % af strandvold med flerårige planter inden for Natura 2000-områder i den kontinentale biogeografiske region Naturtyperne klithede, grå/grøn klit, rigkær og tidvis våd eng forekommer med mindre arealer, men områdets forekomster af disse er flere steder af god naturmæssig værdi. Elle- og askeskov er den vigtigste skovnaturtype. Området er desuden udpeget for at beskytte en lang række arter og fugle. Af arter kan nævnes odder, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl, hvor især sidstnævnte art stedvis er talrig langs områdets kyster.
De mest talrige ynglefugle er skarv, splitterne og havterne, men også klyde og havørn yngler i området. Af trækfugle er hjejle, edderfugl, hvinand og lille kobbersneppe mest udbredt.
I de marine områder er der væsentlige forekomster af marsvin og spættet sæl, sidstnævnte art yngler på Svanegrunden og Møllegrunden.

Billede + Tekst
Marsvin

Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. I fjorden ligger øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø, som alle er lave og flade med strandenge og laguner langs kysterne. Mens Alrø og Hjarnø er domineret af intensivt landbrug, ophørte landbrugsmæssig udnyttelse af Vorsø for over 50 år siden, og øen henligger som urskov. Fjorden er lavvandet, og bunden består af aflejret materiale. Tidevandsskiftet og vinden blotlægger vadeflader, der er nogle af de største i Østdanmark. Både i og uden for fjorden foregår der en evig vandring af materialer. Nogle steder udlignes kysten, og ved øerne dannes forland med strandvolde og laguner. Mellem Endelave og Tunø opbygges lave sandgrunde, der blottes ved ebbe. Uden for fjorden opbygges rev og holme. Store, veludviklede stenrev findes ved Søby Rev og ved Endelave. Områdets mange øer og holme med lav vegetation er ideelle ynglelokaliteter for en række arter af vandfugle, som er på udpegningsgrundlaget. Splitterne har en af landets største og mest stabile yngleforekomst på Hjarnø mens havterne og klyde er i tilbagegang som ynglefugle i området. Edderfugl har et vigtigt fældeområde i området omkring Endelave, Møllegrund og Svanegrund. Vadefladerne er periodisk i træktiden vigtige rasteområder for et stort tal af vandfugle, herunder hjejle og lille kobbersneppe, mens dykænderne hvinand, edderfugl, fløjlsand og bjergand udnytter de lavvandede områders forekomst af bunddyr.

Billede + Tekst
Havørn

Billede + Tekst
Skarv

Skarv er både yngle- og trækfugl i området og den fouragerer på en række fiskearter. På land findes der på alle områdets øer og på nordsiden af Horsens Fjord store veludviklede strandenge med enkelte kystlaguner. Flere steder er der på de mere tørre dele af strandengene forekomst af gul engmyre, hvis tuer indikerer lang tids uforstyrret græsningsdrift. Dette gælder specielt for Endelave, som har store arealer med veludviklede strandenge flere steder på øen, samt store områder med klithede på Øvre. Vorsø har været fredet siden 1917 og ejes af staten. Omkring Vorsø ligger vader, der er tørlagt ved ebbe samt nogle små ubeboede fjordholme. Vorsø rummede tidligere en af landets største skarvkolonier, og her genindvandrede skarven i 1944 efter 80 års udryddelse i Danmark. Øens natur er med fredningen overladt helt til fri naturlig dynamik uden drift eller naturpleje. Havørn har gennem en årrække haft et ynglepar på øen.

Natura 2000-område 58 – Nordby Bakker

Natura 2000-område 58, Nordby Bakker har et areal på 628 ha og strækker sig fra Issehoved ved spidsen af Nordsamsø og ned langs nordvestkysten til Asmindør Hage og Mårup Havn. Området er udpeget som Habitatområde 182 Nordby Bakker. Staten ejer knap 45 % af arealet. Natura 2000-området ligger i Samsø Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte de store, græslandsarealer, der blandt andet rummer over 5 % af landets samlede areal af tørt kalksandsoverdrev og over 5 % af kalkoverdrev inden for Natura 2000-områder i den kontinentale biogeografiske region, samt et stort areal med surt overdrev. Langs vestkysten findes stenede strandvolde, ved Issehoved marint forland med klitvegetation, og på østsiden af bakkerne ligger et fint areal med rigkær. Nordby Bakker rummer et af landets største, sammenhængende græslandsarealer. Områdets kerne er en randmoræne, dannet under istidens afslutning ved et af storebæltsgletscherens genfremstød, og som hæver sig op til 64 meter over havet.

Billede + Tekst
Natura 2000 områderne 56, 58 og 59 er en del af Svanegrundsområdet. Svanegrundsområdet er markeret med sort kontur.

Vestkysten består mest af stenede strandvolde, mens der langs østkysten og op til nordspidsen Issehoved findes marint forland, hævet havbund overlejret med flyvesand og bevokset med en klitvegetation rig på lav. På østsiden af bakkerne findes også vådområdet Kragemosen, der primært består af søer og rørsump, men også rummer et fint rigkærsområde. Stor vandsalamander er registreret flere steder i området. Bakkerne har desuden en stor bestand af bilag IV-arten markfirben, der findes flere steder i området. Det åbne landskab langs den vestlige og nordvestlige del af randmorænen fremstår som en mosaik af ager, græssede overdrevsbakker med spredte tornekrat, kystskrænter og erosionskløfter, som muligvis aldrig eller kun for længe siden har været under plov. Området er præget af storebæltsklima med lav nedbør og mange solskinstimer, og kombineret med landskabelig variation giver det basis for en rig og varieret flora med mange karakteristiske arter for overdrev – som de truede rødlistearter bakke-gøgelilje, enblomstret fladbælg og liden sneglebælg. De tørre og varme overdrevsbakker er levested for flere rødlistede insektarter, bl.a.

Natura 2000-område 59 – Kysing Fjord

Natura 2000-området Kysing Fjord har et samlet areal på 336 hektar, hvoraf de 177 hektar er fjordområde. Området er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde nr. 30 Kysing Fjord. Området er primært privatejet. Området ligger i Odder og Aarhus Kommune og indenfor vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at sikre fouragerings- og rasteområder for trækfuglen sangsvane. Området Kysing Fjord domineres af det lavvandede område Norsminde Fjord med en gennemsnitsdybde på 60 cm, samt mindre tilgrænsende strandengsarealer. Fjorden er delvist inddiget, og vandstand og saltholdighed er reguleret med en højvandssluse ved Norsminde af hensyn til landbrugsproduktionen på de tilstødende arealer. Fjorden modtager hovedparten af sit vand fra Rævså, der afvander et større landbrugsområde. Norsminde Fjord er beskyttet som vildreservat, som har til formål at regulere jagt, sejlads og færdsel i området.

Billede + Tekst
Omkring år 1900 flytter flere fiskerfamilier fra Samsø til Sondrup Strand, og her opstår et vigtigt fiskerleje frem til 1960’erne. Fisker Jens Dvinge, Sondrup, 1961.

Dyrelivet i naturparken

Sæl i farvandet. Klik for stor udgave.

Havpattedyr
Spættet sæl og gråsæl ses ret konstant i Svanegrundsområdet. Tidligere kun den førstnævnte, men i de senere år forekommer også gråsæl, som er væsentligt større. Sælerne kan ses holde hvil på store sten eller jage overalt langs kysterne. Begge arter af sæler er også registreret omkring Samsø.
Nærmeste større raste- og ynglepladser inden for Svanegrundsområdet er omkring Endelave med Møllegrund og Svanegrund.

Marsvin ses jævnligt i Svanegrundsområdet og fra kysten, som regel jagende fiskestimer. Ofte kan ses de ud for Borre Knob og ud for Dyngby.
Bestanden af marsvin er vurderet i et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet i 2024. De seneste 8 år er bestanden i de danske farvande reduceret fra 40.000 til 14.000 marsvin, og det skønnes, at 900 marsvin hvert år mister livet i tilknytning til fiskerierhvervet.

Oddere er kommet ind i udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 56. Odderen klarer sig godt i Østjylland, hidtil mest i vandløb. Odderen ses nu også jævnligt i området, bl.a. på sydkysten ved Brund. Der er også registreret oddere på Nordsamsø, ved Hov og ved udløbet af Spongsåen.

Fisk
Erhvervsfiskeri i fjordene er for længst ophørt, men der er dog enkelte amatørfiskere/fritidsfiskere, der driver fiskeri med garn og ruser. Én af dem er nøglefisker for DTU/Aqua. En nøglefisker får udleveret 3 garn eller ruser, som kan sættes på en position, som nøglefiskeren selv vælger, og som kan sættes udover, hvad nøglefiskeren i øvrigt må fiske med. Betingelsen er, at fangstdata noteres og videregives til DTU/Aqua, som således får data om fiskearters forekomst. Nøglefiskeren i Horsens Fjord kan berette om meget få fangster af de tidligere så hyppige standfisk: ål, ålekvabbe, skrubbe og torsk. Garn og ruser skal røgtes hurtigt, for ellers spises fangsten af de meget hyppigt forekommende strandkrabber. Horsens Fjord har ifølge en DTU/Aquas undersøgelse den næsttætteste bestand af strandkrabber med Vejle Fjord på førstepladsen. Nøglefiskeren kan ellers berette om sporadiske fangster af læbefisk (havkarusse og savgylte) og småtorsk.

De pelagiske fisk fra Atlanten kommer således:
april: sild og brisling
maj: hornfisk
juni eller juli: makrel

Mængderne er stærkt varierende fra år til år. Ellers er der havørred hele året på træk til eller fra vandløb samt undvegne regnbueørreder fra havbrug. Hummere breder sig i disse år i de østjyske farvande, og de forekommer også i Horsens Fjord. Det skal ikke tages som tegn på god miljøkvalitet, men på at de er gode overlevere under selv de dårligste forhold ligesom strandkrabberne.

Fugle
Vorsø, som har haft reservatstatus siden 1928, har været kendt for sin skarvbestand. Bestanden blev holdt i nede ved regulering, indtil den blev fredet på Vorsø i 1972 – i Danmark 1981. Herefter tiltog kolonien på Vorsø i antal op til 5.000 ynglende par i 1991. Siden har tendensen været, at skarver optræder i flere, men mindre kolonier. Nu findes godt et par hundrede ynglende par på Vorsø, der også huser et havørnepar.

Havmiljøets udfordringer

Det statslige miljømål er ”god økologisk tilstand” (grøn farve på kortet). Der ingen områder in- denfor Svanegrundsområdet, hvor der er opfyldelse af de statslige mål. Svanegrundsområdet er markeret med sort kontur. Arealinformation, Danmarks Miljøportal. Klik for stor udgave.

Der har i de senere år været en stigende erkendelse af, at havmiljøet har det skidt, og der er lang vej til de internationale og statslige mål for et godt havmiljø er nået.
Målinger i 2023 om iltsvind i de indre danske farvande satte en markant dagsorden for arbejdet med at forbedre havmiljøet. I september 2023 var iltsvindet så voldsomt, at man skulle mere end 20 år tilbage for at opleve en tilsvarende situation – og det til trods for, at der netop på miljøområdet i samme periode var sket en reduktion i tilledningen af næringsstoffer til havet.
Målinger i 2024 indikerer, at iltsvindet er opstået tidligere i 2024 end i 2023.

Årsager
Næringsstoftilførslen til havet er den største udfordring. F.eks. Horsens Fjord har et stort landbrugsopland, hvorfra fjorden via dræn og vandløb bliver påvirket af næringsstoffer (kvælstof og fosfor), som for ca. 70% vedkommende stammer fra det dyrkede land. Problemet er, at næringsstofferne giver anledning til vækst af planteplankton (alger) i vandet.

Der er sket en reduktion i mængden af tilledte næringsstoffer op til ca. år 2000, men herefter er der ikke sket nogen nævneværdig reduktion. Lokalt udledes der fortsat for store mængder.
I Horsens Yderfjord udgør havdambrugene alene 50 % af kvælstoftilførslen. Spildevand er en mindre kilde, og bidrager med samlet set 10 % af kvælstoffet inkl. overløb og spredt bebyggelse.

Algerne lever ret kort, dør og synker til bunds. Forrådnelsen af døde alger forbruger ilt med risiko for iltsvind i varme, rolige perioder.

Ved iltsvind, lægger der sig svovlbakterier på bunden, såkaldt liglagen. Når der igen tilføres ilt, kan der dannes svovldioxid, der er giftigt for alt levende i vandet.
Indenfor det sidste år har der optrådt ret permanent liglagen i den inderste del af Horsens Havn med fiskedød og strandkrabber, der kravler op på bolværket.

De klimatiske ændringer med nedbørsrige vinter- og forårsmåneder (med stor udvaskning af næringssalte fra land) og meget varme, stille sommermåneder (med høje vandtemperaturer og iltsvind) lægger yderligere pres på livet i fjorden.

Menneskelige påvirkninger

Miljøstyrelsens kortlægning af havmiljøet med havdambrug, klappladser, råstofindvinding og fiskeriintensitet. Svanegrundsområdet er markeret med rød kontur. Klik for stor udgave.

Havdambrug
I Horsens yderfjord ligger 3 havbrug: Borre I og II ved nordspidsen af Borre Knob og Hjarnø Havbrug ved Alrøsund. Lige udenfor fjorden ligger Hundshage Havbrug og As Vig Havbrug. Hvert Havbrug har tilladelse til årligt ca. 10 tons kvælstof og 1 ton fosfor ud i vandet mellem april og december. På grund af overproduktion ved nogle af dambrugene har belastningen dog været større. Miljøstyrelsen arbejder på at flytte de 3 havbrug i Horsens Fjord ud i As Vig. Det vil lette fjordens belastning, men på bekostning af As Vig udenfor, som i forvejen har ringe økologisk tilstand.

Klapning og stenfiskeri
Udbygning af havne og marinaer og uddybning af havne sejlrender har givet overskudsmateriale, som man tidligere klappede (dumpede) til skade for flora og fauna. I de senere år har man oplagret det overskydende materiale eller klappet det udenfor fjorden. Oplagringen har betydet, at Horsens Havn har bredt sig udad i fjorden. Også opfiskning af sten til havnebyggeri og andet byggeri har tidligere fundet sted i fjorden. Sten er væsentlige for biodiversiteten, fordi alger og muslinger hæfter på dem, så der opstår et varieret liv omkring dem. Sten fiskeriet i fjorden ophørte i 1980’erne.

Muslingeskrab
Miljøstyrelsen har fået indført et forbud mod at skrabe muslinger indenfor ålegræssets såkaldte ”måldybde”, altså den vanddybde, som ålegræssen som minimum skal kunne vokse i, for at leve op til EU kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2027. Måldybden er 5,9 meter i Horsens Fjord og 8,5 meter i øhavet. Muslingeskrab må således ikke forekomme længere, indenfor disse dybder. I praksis er der i dag meget få muslingebanker, der ligger dybere end måldybden for ålegræs, og derfor er muslingeskrab ud for østjylland i praksis stort set ikke-eksisterende, som følge af de nye regler. Det samlede resultat af alle belastningerne er, at fjordens økosystemer er hårdt pressede, så biodiversiteten er lille og robustheden er forsvundet – især i Horsens Fjord.