Den vekslen mellem dag og nat, der har været en vigtig præmis for livet på Jorden i milliarder af år, bliver forstyrret og fortrængt af vores kunstige lys, og det har konsekvenser både for naturen og for vores sundhed.
Naturvejleder, Birgitte Hyldahl Ptak, fortæller om mørkets myter og mørkemangel og introducerer til mørkesidning, som handler om at være i og sanse naturen og sig selv.
Praktisk information
Arrangementet er for alle, der har lyst til at blive venner med mørket. Børn er også velkomne – mørkesidningen kan laves som familie, hvor man er stille sammen.
Medbring
• Lag på lag af varmt tøj, hue og handsker
• En kop til varme drikke
• Et siddeunderlag og et skind/tæppe/sovepose til at tage over sig er en fordel
Kulde vil begrænse hvor længe du kan nyde oplevelsen, så tag hellere for meget på end for lidt. Kulden kommer hurtigt, når man sidder stille i mørket.
Bemærk: Dunjakker og skitøj er godt til mørkesidningen, men hav noget groft tøj udover når du er nær bålet, da en forfløjen glød kan lave hul i sarte materialer.
Tid: Onsdag d. 14. ktober kl. 18.00-20.30
Mødested: Brigsted shelters, Vorsøvej 24, 8700 Horsens. Se på Google maps.
Vært: Birgitte Hyldahl Ptak, biolog og naturvejleder ved Naturpark Svanegrund.
Pris: 25,- kr.
Sluttidspunkt er omtrentligt, forbehold for ændringer.