Ålegræs-udplantning
Ålegræs er en nøgleart i det lavvandede havmiljø – det binder CO2 , renser vandet, dæmper erosion og er levested for et rigt dyre- og planteliv. I Naturpark Svanegrund arbejder frivillige på at genetablere ålegræsbede langs kysten.
Hvad er ålegræs?
Opskyllet ålegræs ved Issehoved på Samsø. Klik for stor udgave.
Ålegræs eller Almindelig bændeltang (Zostera marina) er ikke en tangplante, men en blomsterplante, der har tilpasset sig til at vokse på lavvandet sandbund ved vore kyster.
Den består af en grenet jordstængel – som skvalderkål. Herfra vokser smalle grønne blade op som kan blive over 1 meter lange og kan danne små skove, ålegræsbede, på havbunden.
Planten kan også formere sig kønnet, ved om foråret at danne stængler med grønne knopper som er blomster, der senere bliver til frø, der spredes i vandet.
Om efteråret smider ålegræs de ældste blade, derfor kan man opleve meget opskyl, som kan bruges til gødning eller til tangtage som f.eks. på Læsø.
Ålegræsset trives bedst i de halvåbne kystområder, hvor der er en del vandudskiftning, og dermed lavere mængder næringsstoffer og alger til at skygge dem bort.
Mange steder er havbunden blevet til mudder pga. årtiers voldsomme algevækst, som henfalder på bunden. Det kan ålegræsset ikke trives i.
Når mængden af næringsstoffer reduceres, vil algemængden og mudderlaget langsomt bliver mindre, og ålegræsset kan mange år efter etablere sig.
Man kan kickstarte processen ved at ”sandcappe”, hvor man udlægger et lag sand ovenpå mudderet, og planter ålegræs ned til ca. 4m dybde.
Ålegræssets betydning for havmiljøet
Ålegræs. Klik for stor udgave.
Ålegræs er på mange måder en meget vigtig plante ved vore lavvandede kyster. Ålegræsbede har stor biomasse og fastholder og lagrer CO2 og næringsstoffer i havbunden. Her fungerer det som yngel- og opvækstområde for mange fisk og smådyr og er derfor grundlag for et righoldigt dyre og plantesamfund med høj biodiversitet. Der er registreret mange flere småtorsk i områder med ålegræs og netop torsk mangler i havets økologiske kredsløb til at spise krabber. Ålegræsset er også meget vigtigt for mange af vore fugle, der lever ved havet eller kommer på træk. Nogle ænder, gæs og svaner spiser af ålegræsset, dykænder og edderfugle lever af snegle, muslinger og andre smådyr, der trives i ålegræsset. Ålegræs er et særdeles vigtigt fourageringsområde for havfuglene. Opvækst af fisk gavner også vore havlevende pattedyr som sæler og marsvin.
Hvorfor er ålegræsset forsvundet?
Tilstand rodfæstede bundplanter – bl.a. ålegræs: Dette biologiske måleelement har det værst. Det skyldes, at ålegræsset reagerer meget langsomt på forbedringer, og har svært ved at retablere sig på steder, hvor der er langt til nærmeste ålegræsbed (spredes ved frøspredning). Klik for stor udgave.
Når ålegræsset vokser, bindes mange næringsstoffer, som så ikke er til rådighed for de hurtigt voksende planktonalger, det forbedrer vandkvaliteten.
Da ålegræsset samtidig afgiver rigtig meget ilt om dagen, kan det være med til at begrænse iltsvind, men om natten kræver planten ilt tilført fra vandet.
Ålegræs binder også sedimentet og dæmper strøm og bølger hvorved erosionen formindskes, så bunden bliver mere stabil og kysten beskyttes.
Tidligere var der tætte ålegræsbede ved alle vore lavvandede kyster. Dengang kunne det vokse helt ned til 10 meters dybde og endda endnu dybere på særligt gunstige lokaliteter.
Men i begyndelsen af 1930’erne dræbte en svampesygdom 90% af ålegræsset. Omkring 1950 havde det igen bredt sig, men så begyndte vi at udlede for mange næringsstoffer fra spildevand og gødning fra landbruget. Det gav planktonet rigtig gode muligheder for at blomstre op og igen gjorde vandet uklart og skyggede for ålegræsset.
Derfor blev ålegræsset reduceret til de få % vi har i dag, og det kan nu kun vokse ud til dybder på 4-5 m, da det ellers får for lidt lys.
I løbet af 80’erne har renseanlæg og landbruget reduceret udledningen af næringsstoffer. Men ålegræs er desværre en meget sårbar plante, som kræver meget lys og har det derfor svært, når for mange næringstoffer øger mængden af mikroalger og vækst af fedtemøg, der begrænser lyset på bunden.
Kommunernes målsætninger for ålegræs
Odder og Horsens Kommuner har i deres klimaplaner fokuseret på, at ålegræs kan binde CO2.
Odder Kommune har en måsætning om at etablere 50 ha ålegræs senest i 2030.
Horsens Kommune vil kortlægge potentialet for ålegræs senest i 2026.
Sådan arbejder vi med udplantning
Frivillige binder ålegræsplanter på søm inden udplantningen på havbunden.
Foto: Rieko Fukazawa Kornum. Klik for stor udgave.
Frøene har svært ved at etablere nye planter. De kastes om efteråret og spirer først om foråret, og derfor er risikoen stor for at de bliver skyllet hen til et sted, der ikke egner sig til spiring med for lidt lys eller uegnet bund.
Nye planter har også svært ved at etablere sig i områder med for mange sandorm og krabber, de bliver nemt begravet eller rykket op. Derfor er det meget vigtigt, at vi forsøger at genetablere ålegræsområder og så håbe på, at det herfra selv kan sprede sig.
Der er for tiden mange organisationer og lokale, der arbejder med og planlægger udplantning. Syddansk universitet er nok dem der har forsket mest i det og står bag mange udplantninger. Især udplantninger i Horsens fjord ser ud til at have succes, for her breder ålegræsset sig fint.
Arbejdet med at genetablere ålegræsset er meget langsommeligt og kræver megen frivillig arbejdskraft. Først skal dykkere eller folk med waders hente moderplanter fra et egnet bed, og så skal folk på land binde ålegræsset på søm og dykkere planter det så ud til sidst.
Arbejdet med at binde ålegræs på søm, er ikke særlig svært, og derfor kan man engagere lokale frivillige og derigennem udbrede kendskab til ålegræs og havmiljø.
Inden man går i gang med en udplantning, skal bunden på stedet undersøges for, om den er egnet, og om der kan findes moderplanter i nærheden. Man skal også have undersøgt lysforholdene og hvorvidt de biologiske forhold tillader en succesfuld udplantning af ålegræs.
Der er også en del praktiske ting i forhold til rørlægninger, andre anlæg og fortidsminder, man skal have styr på, inden man kan gå videre med et potentielt område.