Den vekslen mellem dag og nat, der har været en vigtig præmis for livet på Jorden i milliarder af år, bliver forstyrret og fortrængt af vores kunstige lys, og det har konsekvenser både for naturen og for vores sundhed.
Naturvejleder, Birgitte Hyldahl Ptak, fortæller om mørkets myter og mørkemangel og introducerer til mørkesidning, som handler om at være i og sanse naturen og sig selv.
Og så er det tid til, at vi hver især går ud og finder vores eget sted i mørket, og åbner vores sanser for nattens natur og bølgernes skvulpen.
Til slut kalder Birgitte alle tilbage til varm saft, småkager og hyggeligt samvær omkring bålet.
Praktisk information
Arrangementet er for alle, der har lyst til at blive venner med mørket. Børn er også velkomne – mørkesidningen kan laves som familie, hvor man er stille sammen.
Medbring
• Lag på lag af varmt tøj, hue og handsker
• Kop til varme drikke
• Siddeunderlag (teltpladsen er primitiv, ingen fine bænke til sarte numser)
• Skind/tæppe/sovepose til at tage over sig er en fordel.
Kulde vil begrænse hvor længe du kan nyde oplevelsen, så tag hellere for meget på end for lidt. Kulden kommer hurtigt, når man sidder stille i mørket.
Bemærk: Dunjakker og skitøj er godt til mørkesidningen, men hav noget groft tøj udover når du er nær bålet, da en forfløjen glød kan lave hul i sarte materialer.
Tid: Tirsdag d. 10. november kl. 16.00-18.00
Mødested: Vi mødes ved landskabsudstillingen på Snaptun Strandvej 12, 7130 Snaptun. Se på Google maps.
Parkering kan ske på Snaptun havn, hvorfra man kan følge Snaptun Strandvej ud til landskabsudstillingen. Herfra følges vi ud til teltpladsen ved Tønballe Hundshage.
Vært: Birgitte Hyldahl Ptak, biolog og naturvejleder ved Naturpark Svanegrund.
Pris: 25,- kr.
Sluttidspunkt er omtrentligt, forbehold for ændringer.