Forside → Om Naturparken → Fonden → Sekretariatet
Sekretariatet
Sekretariatet er naturparkens daglige drifts- og udviklingsenhed. Det varetager den praktiske koordinering af projekter og aktiviteter, betjener bestyrelsen og naturparkrådet, og sikrer fremdrift i fondens arbejde med naturgenopretning, formidling og friluftsliv.
Sekretariatet er under opbygning og består i dag af en mindre stab af lønnede medarbejdere suppleret af frivillige i centrale roller – herunder inden for administration, projektudvikling og kommunikation. Horsens Kommune varetager sekretariatsbetjeningen i samarbejde med Odder, Samsø og Hedensted Kommuner.
Naturvejleder - Odder
Fie Schmidt
Fie er uddannet folkeskolelærer med biologi som linjefag og naturvejleder fra Skovskolen (KU). Siden 2013 har hun arbejdet med naturvejledning for daginstitutioner, skoler, foreninger og ved offentlige arrangementer – med særligt fokus på kystformidling.
Fie er vores naturvejleder i Odder Kommune. Hun er født og opvokset i Odder og har derfor et stort lokalkendskab og en stærk tilknytning til området.
Naturvejleder - Horsens/Hedensted
Birgitte Hyldahl Ptak
Uddannet biolog fra AU 2021 med en fortid som fysioterapeut i Aarhus Kommune.
Har bl.a. arbejdet som naturformidler hos Naturhistorisk Museum i Aarhus og Randers Naturcenter, hvor hun primært har undervist og formidlet naturen for en masse glade børn og deres familier. De seneste 10 måneder har hun arbejdet som naturvejleder i et barselsvikariat i Horsens Kommune, hvor hun har arrangeret offentlige ture og arrangementer i og om naturen i Horsens.
Birgitte er generalistisk naturnørd, der ved lidt om en masse, og som både trives i det tørre og det våde element, salt såvel som ferskvand. Hun har dog en særlig passion for at formidle og give folk viden og oplevelser med den ”unyttige” natur – altså al den natur, der bare er fantastisk, fordi den eksisterer og har tilpasset sig livet på jorden gennem tusinder eller millioner af år, og ikke kun fantastisk, fordi mennesker kan ”bruge den til noget”.
Birgitte er opvokset i Hadsten og bor til daglig i Brabrand sammen med min kæreste Fabian aus Deutschland, deres 17 år gamle hankat Vodkat, fugleedderkoppen Cille og en dejlig, vild have fyldt med krible krableliv.
Birgitte er vores Naturvejleder i Horsens og Hedensted kommuner.
Naturpark Administration
Jørgen B. Christensen
Gennem en mangeårig karriere i den finansielle sektor, har jeg en bred kompetence og erfaring med service, salg og rådgivning af privatkundesegmentet. Ledererfaring har jeg opnået gennem mine lederjob gennem mere end 30 år.
Jeg har arbejdet som virksomhedskonsulent/jobkonsulent i Jobcenter Odder, hvor jeg bidragede med at hjælpe virksomhederne med rekruttering af medarbejdere. Stort netværk hos virksomhederne i Odder. Jeg hjalp borgere i job ved direkte sparring med borger. Underviste i jobklubben i Jobcenter Odder.
Individuel rådgivning af borgerer i alle målgrupper. Stort samarbejde med ungeenheden, hvor jeg hjalp unge mellem 18 år og 30 år i praktik/job.
Jeg har undervisningserfaring gennem mange år
Som pensionist arbejder jeg nu med en del frivilligt arbejde:
Bestyrelsespost i foreningen Pakhuset (Kasserer), formand for bestyrelsen i Brugsen Hou, kasserer i Naturpark Svanegrund, forretningsfører for Odder Teater.